Rummeligt køkken og stue samt mange værelser. Meget stort lysindfald – mange vinduer. Facaden har rene, plane flader med interessante afbrydelser og et smukt samspil mellem træ og glas. Alrum med skråloft. Soveværelse med garderobe. Overdækket terrasse.
Arkitektens forslag
Stueplan
- Spejlvend arbejdsværelse og køkken/spisestue for at flytte køkkenet over på entrésiden.
1. sal
- Skil noget af alrummet fra til endnu et værelse.
Tilvalg
Vores tilvalgsprogram er egentlig alt for stort til at kunne præsenteres her. Sagen er, at det er så enormt stort, at det rent faktisk ikke lader sig gøre at præsentere det nogen steder. For hvordan sætter man ord og billeder på tanker og idéer, eller fantasi, om du vil.
Vi har dog udvalgt en række populære tilvalgsprodukter i dette katalog. Først viser vi, hvilke standardprodukter der indgår i husleverancen, og derefter vises en række tilvalgsprodukter. Men husk, at udbuddet er uendeligt, så du er mere end velkommen til at kontakte os med dine visioner. Vi gør så vores bedste for at opfylde dem.
Priserne, som er oplyst i kataloget, angiver enten en ændringspris, som indebærer en prisforskel, hvis man ændrer fra et standardprodukt i husleverancen, eller en pris, som er en tilvalgspris for det valgte produkt.
Energiforbrug
Et hus' energiforbrug til varme og varmt vand styres af flere forskellige parametre. Det kan handle om antallet af personer i husstanden, den geografiske beliggenhed, opvarmningssystemet, husets udformning, huset orientering i forhold til sol og vind osv.