
Da de ventede deres barn nummer to, begyndte Sengül Karlsson og hendes mand, Magnus, at lede efter hus. Lejligheden i Malmö, som var så perfekt, da de bare var to, var pludselig ikke særlig praktisk længere. Men det var svært at finde et passende hus, så da der dukkede en egnet grund op, slog de til.
Sengül og Magnus Karlsson havde ikke skænket det en tanke at bygge et nyt hus. De ville købe et og så eventuelt renovere lidt. Problemet var bare, at de ikke kunne finde et hus, der passede dem. Parret boede i en lejlighed lige i centrum af Malmö, hvor de trivedes fint, men da de nu skulle til at være fire i familien, var det en bopæl, som ikke længere var velegnet.
– En af vores venner købte en grund i Höllviken, tredive kilometer syd for Malmö. Vi begyndte nu at tænke i lidt nye baner; måske ville det også være noget for os?
Og ja, det varede ikke længe, før parret Karlsson slog til på en af de i alt fire byggegrunde. Endnu et vennepar hægtede sig på, så de tre vennefamilier slog teltpælene op på tre grunde i nærheden af hinanden.
– Vildt sjovt. Vi har simpelthen ikke fortrudt ét sekund. Det var også lidt sjovt, at alle valgte Fiskarhedenvillan, selvom vi har valgt forskellige husmodeller.
Sengül fortæller, at det var prisen, hustegningen og sælgeren Fredrik Candenbro, som gjorde, at de valgte Fiskarhedenvillan.
– Vi fik virkelig tillid til Fredrik. Vi stolede hundred procent på ham, og det har jo vist sig, at det kunne vi også rolig gøre. Vi fortalte ham, hvilke ønsker vi havde, og derefter har vores oplevelse været, at han har hjulpet os hele vejen.
Sengül og Magnus ønskede et etplanshus, gerne et vinkelhus, og husets hjerte skulle bestå af køkken og stue. En separat soveafdeling ville de også have samt mulighed for at bygge til, hvis de gerne ville have mere plads.
Fiskarhedenvillans arkitekt og sælgeren Fredrik fremlagde et forslag, som Sengül og Magnus syntes om. Et 168 kvadratmeter stort hus med mulighed for at bygge en overetage på.
– Vi tog udgangspunkt i huset Opalen, som er med i kataloget. Vi tegnede det en hel del om, så det blev præcis sådan, som vi ønskede det, og nu har vi hørt, at huset er blevet et typehus i arkitektkollektionen. Det føles vildt sjovt!
Til trods for at de fra starten ikke havde haft planer om at bygge hus, har Sengül og Magnus aldrig fortrudt, at de blev ”nybyggere”.
– Nej, absolut ikke. Det har fungeret så godt, og vi skyndte os at få grunden ordnet, så vi kunne bruge haven så hurtigt som muligt. Vi trives vildt godt her i Höllviken.
(Huset er med i Arkitektkollektionen og hedder A155.)
